Søndre Venstøp

Venstøp
Gård nr. 8 i Gjerpen kommune. Overført til Skien kommune i 1964.

Dette er en interaktiv bygdebok som vil vokse og bli mer feilfri ved brukernes hjelp.
Feil, mangler og oppdateringer bes vennligst rettet til: Gard Strøm.

Oppdatert 25.07.2014

Utsnitt av Målebordsoriginal (1845-49). Original hos Statens kartverk, Hønefoss. Gjengitt med tillatelse.

Søndre Venstøp
Landskyld 6 huder.

Tidlige eiere.

Det er uklare eierforhold før 1600-tallet, men i Biskop Eysteins "Røde bok" av 1398 kan vi lese at 12 øyre i Buslåtten var
eid av Gjerpens sokneprest og at 4 øyre av Midtre Venstøp var eid av Gjerpen kirke.

På 1600-tallets begynnelse var halvparten av søndre Venstøp (3 huder) en del av Gjerpen prostigods. Juridisk sett
eid av staten ved den Dansk/ Norske kongen.
Dette eierforholdet varte til 1668 da kongen solgte alt av Gjerpen prostigods til admiral Cort Adeler (født i Brevik).

En part på 2 huder tilhørte Gimsøy kloster fram til 1665 da parten ble solgt til rådmann Hans Iversen i Skien, hans sønn
Halvor Hansen i Skien fra ca. 1670. David Davidsen fra ca. 1674. Amtmann Nils Sørensen Adeler fra 1680.

Skienspresten Hannibal Jessen fra 1685, Jacob Turman fra 1698 og geheimråd Adeler fra ca. 1715.

Den minste gårdparten av søndre Venstøp på 1 hud var eid av Bæruld Halvorsen Venstøp (se N. Venstøp) i 1611
og 1615, Halvor Tufte i 1639, Ole Nilsen Rugtvedt fra Solum i 1647 og 1661, Hans Aanerød i Solum i 1664 og
1684, skienspresten Hannibal Jessen fra 1685, Jacob Turman fra 1698 og geheimråd Adeler fra ca. 1715.

Den første leilending vi kjenner til på S. Venstøp er:

Anders Winstub som betalte skatt av S. Venstøp i 1592 og i 1628.

Kilde: Sakefallsregisteret (bøteregisteret) for Gjerpen i 1620. Avskrift: Jan Christensen. Slekt.org.

”Annamit aff Mortten Fos och Jffuer Winnstub for di iche mødte paa Bradzberig at slae, gaf huer 1 m. sølff. Pennge - 1 dr.”

Oluff Nielssøn Winstub betalte skatt av S. Venstøp i 1624 og 1647.

Kilde: Sakefallsregisteret (bøteregisteret) for Gjerpen i 1642. Avskrift: Jan Christensen. Slekt.org.

”Olluff Nielssen paa Winnstub Udgaff for sin festequinde hannd før Tiden besoff, effter Recessenn, Pennge - 2 dlr 1 ort”

Fra skattematrikkelen 1647:

”Winstub som Olluff paaboer, schylder 6 huder. Derudj eir Gierpen proustj 3 huder med bøxell, Kongl. Ma. och
Gimsøe closter 2 huder, och Olle Rugtuedt i Solumherit 1 hudt. Er lagt for 1 fuldgrdt, penge 6 dr. Gierpen proustj
bygger.”

Halvor Rollevssøn Winstub og Niels (Olssøn?) Winstub brukte hver sin halvpart av gården og begge betalte
skatt av gården(e) i 1658.

Kilde: Sakefallsregisteret (bøteregisteret) for Gjerpen i 1656. Avskrift: Jan Christensen. Slekt.org.

”Halffuor Windstub tilfunden at bøede for Schydzfers forsømmelse, Pennge - 1 dlr.”

En Hans Winstub betalte sin skatt av denne gården i 1662.
I fogdens manntall 1666 er det nevnt 1 bruker av S. Venstøp, Christen Jenssøn.

Den første brukeren på S. Venstøp vi kan finne spor av i kirkebøkene er familien nedenfor. Konas
begravelse er den første kirkelige handling som er innført i den eldste kirkebok for Gjerpen.

G.br., leilending

Iver Winstub f. ca. 1626.

g.m. Karen Evensdatter f. ca. 1628 bg. 19/5-1681. ”Iver Wenstøbs qvinde Karen Evensdatter, 53 aar g.”

1. Hans Iversen f. ca. 1661. Se S. Ås(B).

2. Østen Iversen f. ca. 1665.

Br. 1670.

Denne familien bodde på N. Hyni i 1661 og i 1666. Mennenes alder er fra sogneprestens manntall i 1664.

Fra skattematrikkelen 1670-71:

”S. Winstub. Iffuer bruger, Schylder 6 huder huoraff Gierpen Proustj er ejende 3 huder med bøxell.
Haldvor Jansen 2 huder och Jans Aanerød 1 hud giffuer Schatt 12 Rdl.”

Kan følgende vielse være denne Iver som gifter seg igjen?

Iver Torstenssen g. 1/12-1681 m. Karen Jansdatter.
De er senere ikke sett i Gjerpen kirkebok.

Magister og prest i Skien Hannibal Jessen bodde i Skien, men eide og brukte jorda her i tiden ca. 1685-1698.

Søndre Venstøp var på denne tiden brukt som såkalt avlsgård.

G.br., leilending

Jacob Hansen fra M. Venstøp f. ca. 1657 bg. 4/2-1699. ”Jacob Hanssen Hønni, 41 1/2 aar g.”, s.a. Hans Valentinsen Venstøb.

g. 5/7-1685 m. Jennert Nilsdatter fra Gløsmyr f. ca. 1659 bg. 23/12-1701. ”Sl: Jacob Hanssens Enche paa Hyni, Jænert Nilsdatter fra Gløsmyr 42 aar”

Br. 1689.

Denne familien flyttet til S. Hyni(A) før april 1693. Se der.

Gårdene "S. Vinstøb" og "N. Gryne" (Grini) utredet 1 soldat til Bamble kompani fra 1700. Det var soldaten
"Ingebret Torgiersøn Venstub" (Ingebret Torgersen). Han kan ha vært i tjeneste på en av gårdene.

Jacob Turman bodde på Gimsøy Kloster. Han er nevnt som bruker og eier fra ca. 1695 og i 1703.
Søndre Venstøp var altså igjen avlsgård.

I forbindelse med salget av Gjerpen kirkegods til kanselliråd Herman Leopoldus i 1735 ble det holdt en rettslig
besiktigelse over alle eiendommene.

Besiktigelse av S. Venstøp den 25 August 1735. (Avskrift Jan Christensen):

Samme dag blef Rætten sadt og betient paa Gaarden S. WENSTØB, skyldende 4 huuder med bøxel over 6 huuder, hvoraf de 2 huuder løs skyld tilhører Sr. Peder Christensen, brugis af bemeldte Sr. Peder Christensen, Mad. Isabelle Sal: Arne Jonsen og S. Ole Jonsen, saaledis, at S. Peder Christensen bruger sine egne 2 huuder og de andre, de 4 huuder Proustie gods, som tillige med herligheden som De høye Adelaers Arvinger Regner sig Oddelsbaaren til, og de 4 huuder med bøxel over 6 huuder er soldt til Sr. Peter Adtzlef, som Self var tilstæde, og paa forige herskaps vegne Sirterede sig Forvalteren S: Ole Schieldberg. Saa var og ved forretningen tilstæde Procurator Sr. Peder Christensen, og S: Ole Jonsen paa egne og sin Nær, Isabelles vegne, som til Rættens oplysning og efterretning i sin tid producerede et udtog af dend 14 Aug 1717 af Sorenskr. og Mænd passerede besigtelses forretning, om denne gaards tilstand den tid, som De begiærede Acten tilført, for at observere dend difference, jmellem dend tid og nu, saaviit forige høye herrer Eyer vedkommer, og til efterrætning jmellem værende og tilkommende tider for saaviit jtyge Eyer vedkommer. Og blef da efter dend producerede forretning
1. besigtet de dend tid paa gaarden staaende huuse som efter anviisning befandtis 1 gl. meest falde færdig Stuehuus, og er ey tienelig til Stuehuus, men til at opbrænde.
2. 1 gl. ubrugelig fæehuus med hoen tag paa.

Disse 2de huusse ere dog af brugerne holdt ved lige med tag, som her efter ey kand tienes. 2de Ladder med love, hvor hos siiden benæfnt besigtelse, er tilbygt 2de høeskygger aldt tæcket med hoen, og aldt udj skikkelig brugelig stand. Ellers fandtis paa gaarden, som af Brugerne Self er bekostet og kiøbt, saasom de ey fandtis eller findes nogen Skoug til Gaarden, efterfølgende huuse saasom

1. 4re laftet Stuehuus, med Stue, skorsteen og 2de Vinduer udj, der hos et med dæhler afskiødt Kammer, med 4re Vinduer udj, tæcket med hoen i brugelig stand.
2. Fæehuus og Stald 6 laftet tæcket med hoen under et tag.
3. paa Søndre Ende af dend gl. Ladde opbygt 1 Nye eller for 10 á 12 aar siden opbygt Ladde med Laave, tæcket med hoen.
4. 2de høeskygger derhos tæcket med Tegl.
Jtyge beboere eller brugere angaf at De ved tilholdelsen kunde saae ½ tn byg og 3 tn haufre, men jværende tid kunde saae tilsammen 2.1/2 tn byg og 12 tn haure, saasom De angaf det og eendeel, og ald laugrættet kunde bevidne, at De haver meget forbedret Gaarden. baade udj at afrødt hassle skougen som hafde forgraaet agger og Eng, samt afbrydt mange og store steene som Rætten blef viist, saa og opryddet Myrene, som i tiden kand bruges i god stand, og allereede er til deels i frugtbar stand. Hvad som føddes oaa Gaarden kunde, kand brugerne ey forklare., saasom De forn forringes fra gaarden, og Sædden til, og ellers bruger meere Jordevey udj at, endsaa denne gaard. Skoug er her sldeelis intet, icke eengang brænde og giærdefang.
Hr. forvalter Schielberg erklærede at hvad forbedringer angaar, som nu befindes jmod dend tid, at jtyge brugere samme til brug antog, da formeente hand at samme er een post hands herskab uvedkommende, saasom De til denne tid, ey haver faaet meere af gaarden i indkomme efter forbedrelsen endsaa til forn, men vil blive een post jtyge Eyere og Beboere jmellem, som De bæst findes for got.
S. Adtzlef kostelig svarede at hand tilholdt sig Gaarden efter Auctionskiøbet i dend Stand som Conditionerede 3 og 7 post tilholdt og det befindes udj, og hvad for hands kiøb kand være imellem daværende Eyere og Brugere formeener hand ham at være uvedkommende. Jtyge brugere formeente at det vel i sin tid finder sit stæd, hvorviit deris paa denne udarmede og ubebygte gaard anmeldte hefd og bekostninger kand og bør have sit hensigt. Videre hafde parterne her ey at indvende, hvorfor Rætten blef ophævet.

I perioden 1719-1755 bestod søndre Venstøp av 3 bruk. Det var bare 2 av eiendommene som var bebodd,
den tredje var jord.

Se Venstøp søndre(A) og Venstøp søndre(B).