Augestad Gård nr. 81 i Gjerpen
kommune.
Overført til Porsgrunn kommune i 1967. Nytt gnr 381.
Dette er en interaktiv bygdebok som vil vokse og bli mer feilfri ved brukernes
hjelp.
Feil, mangler og oppdateringer bes vennligst
rettet til: Gard Strøm.
Oppdatert
04.06.2020
Utsnitt av Målebordsoriginal (1845-49). Original hos Statens
kartverk,
Hønefoss. Gjengitt med tillatelse.
Gamle
Augestad
Gnr 81 i Gjerpen kommune.
Landskyld 1615: 4 huder.
Augestad ligger syd-øst vendt, ned mot Leirkup-elva. Matrikkelgården grenser i
nord til Søli og
Sanni, til Sanni i øst, til Leirkup i syd (Åltvedt og Søli) og
til Liane (Søli) i vest.
Ingen registrerte oldtidsfunn.
Oluf Ryghs "Norske Gaardnavne", sier at navnet
kan komme av
det gammelnorske ordet Auðastaðir,
som trolig er sammensatt av mannsnavnet Auði og
-staðir.
Historiker Kristian
Hunsgaard: staðir
- navn regnes for å være fra perioden 800-1000, jfr. alle
staðir
- navnene på Island, som ble befolket i denne perioden, og er oftest sammensatt
med personnavn.
Vi kan av dette anta at gården ble ryddet i vikingtiden (800-1000).
Tidligere skrivemåter av gårdsnavnet:
Oustad, Ouestad, Ougestad, Auestad, Austad.
Augestad er en av de få gårdene i Gjerpen som aldri var i den katolske kirkes eie. Den var derfor ikke
ført inn i
biskop Eysteins "røde bok" av 1398.
Gården var heller ikke ført inn i Gjengjerdsskattelista av 1528. Dette kan
tyde på at gården
enten lå
øde, eller at
oppsitteren, av en eller annen grunn, var skattefri.
Eldste skriftlige kilde er
lensjordeboken av Henrick Brockenhus 1585 (transkribert av Jan Christensen).
Der er det nevnt at Augestads faste jordebok-avgift 1585/1586, skal være 6 mark smør og
1/2 pund mel.
"Oustad: 6 mrk smør, 1/2 pund Mell."
G.br., leilending Oluf Tollefsen Oustad.
g.m. Aase.
Brukert i 1573.
Nevnt i diplomet av 11/9-1605 (nedenfor). Der er det også nevnt at han hadde en
voksen gutt og
to yngre
gutter.
Anders Olsen og Torbjørn Tollefsen på gården Brevik på Nøtterøy, selger
"Ouffstad udj Gierpen",
på sine hustruers vegne i 1595 til Peder Iversen til Fritzøe.
Søstrene Aase Knudsdatter og Rannung Knudsdatter ser ut til å ha arvet 1/2 hud
hver i "Austad".
Av diplomet nedenfor kan vi også lese at Anders og Torbjørn også hadde vært på
Tjøme for å tilby sine
svogre (minst to!) den samme huden i Augestad.
Diplom datert 12/8–1595
(avskrift: Jan Christensen). Wij eptherschreffne Anders Olluffsen och Torbiørn Thofftenn
(trolig Tollefsen, se "underskrift" nedenfor) Buendis paa Breuig paa
Nøtterøen udj Thunsberig Lhen kiendis och giør vitherligenn Medt dette vort
Obne Breff Att vij med voris Frij Vilgie och Sambtøcke, Sampt Med voris Quinders
Jaa och Sambthycke ved Naffn Aasse Knudsdater och Ranung Knudsdater
Haffuer sold och affhendt thill Erlig och Velbiurdig Mandt Peder Iffuersenn
thill Fredtze, En hud skyldt ij Jordeguodtz Udj Enn gardt ved Naffn
Ouffstad, Ligendis vdj Gierpen sogen i Skede ssøssill, Och epterdij
udj vor Nød och thrang haffuer staed thill forne paa Thiøme Kirchegardt
udj Brunlaug Lhenn nogle gange och thilbødett vore Verbrødre, samptt vore
medarffuinge same forne hud skyld fra oss och under dennem och dieris med
Arffuinger, thill Eett fuldkomlig Kiøb thill Euindelig Eeye, och denom forne
guodtz Lougbødett, huilchett dij iche wilde och for sadan Leylighedt haffuer
same Odelsmendt giffuid dieris Sambthycke thill att vij mote Selge voris guodtz
thill huilchen goed Mand oss Lyster, och som ville giffue oss fyllestt och
Bethalling der for Epther vor Nøye, Thj selger och affhinder Vij forne
hud skyldtt ij forne Urladt fra os forne vore Quinder Børnn Arffuinge
och epterkomere och under forbemellte velbiurdige Peder Iffuersen hans Børnn
Arffuing och epterkommer thill Uendelig Odell att Nyde bruge och beholde, medt
skouff och Marck, fiskevandt waatt och thirt och Alle Veydestede Jnden gardtz
och udenn som thill forne tiid skyldt Liger och Ligett haffuer fra forne och
Jndtill Nye. Intett under tagett ij nogenn mader Atalle østt for huer mandt som
der paa kandt thalle her epther ij nogenn made Kiendis Vij och att haffue
Opeboridt aff forne guede mand Peder Jffuersen første pending och
sidste Epther dij som ij Kiøb wort komb som Eer nithen guode gamble Kiør første
Daller, epter som oss well ad nøgis, och der som forne hud skyldt Bliffuer forne
Peder Jffuersen paa gangidtt eller fra wundett med nogen rettergang ij nogen
mader, da Beplecter wij oss paa vor goude throu och Loffue udenn ale Argelist
hannem der udj skadeløs at holde, och Jnden 6 vegers Dag att vederlege hanom
Jeffnd gott guodtz udj stedenn Jgien udaff rente och Leylighedt, och daa ad
oprette hanom all huis omkostt och skadegield oss der paa kunde thillregnis ij
alle mader.
Att saa udij Sandhed er och Vrygeligen holdis skall, och thill
bedre stadfesting dett thill Vindisbyrdt Kierligenn thilbedett disse
eptherskreffne erlig Mænd Jens Hofflandt och Jørgen Yttersen udj forne
Brunlaug Lhenn for oss att Besegle. Eptherdj wij icge selff haffuer Zignetter
och skriffuer vij voris Merche her neden under.
Actum Fredtze thend 12 Augustij Anno 1595.
Anders Olluffsen, Torbenn Tolluffsen.
Tidlige eiere.
Reier ("Reer") fra ca. 1604 (1 hud), mens Peder Iversen til Fritzø eide 3 huder. 1
av disse 3 hudene kom i
hans
eie
i 1595 ved salget (ovenfor). Det var Anders Olufsen og Thorbiørn Tollefsen
Brevik på
Nøtterøy i Tønsberg len
som
på sine hustruer, Aase Knudsdatter og Rannung
Knudsdatters vegne,
solgte.
Denne handelen ble betalt med 19 "gode gamle kiør" (kuer).
Rettstvisten nedenfor omhandler et skogstykke under Augestad, hvor grensestener
ulovlig hadde
blitt flyttet. Her
er
mange Gjerpens - menn nevnt som vitner. Derfor er hele
saken tatt med her.
Rettssak
datert 11/9–1605 (avskrift: Jan
Christensen).
Wij Effterschreffne Niels Grinij, Anders Bøe, Thore Hønnie,
Tollff Holm, Bierull Winstub, Joen Winstub, Giord
Leerstang, Halduor Twedenn, Knud Huallen, Clemedt Lunde,
Gunder Staffsønn och Gunder Biørntuet Laugrettismend udj Gierpen
sogn, och Edanger Giør witterligt for alle medt thete vort obne Breff, Att Aar
1605 den 11 Septembris Offuerværende Erlig och Welbiurdige Mend Hans Bilov
till Grisschoug Kong. Maitths Befallingsmand offuer Bratzsberg Leen
Forsuarer for Cronens Eighe, Begge Sølen Gaarder, paa thend ene och
Erlige oc welbiurdige Mand Peder Jffersøn till Fritzøe Konn. Maitths
(Majestetens) Befallingsmand offuer Brunlaug och Nummedals Leene, som er
Bøxelmand for Oustad Gaardh eier paa thend anden side Sambt Welbiurdige
Hans van Melm till Lundtzgaard, och Welagte mand Engel Jensøn
Laugmand vdi Skien Neruerenndis. Ware wij forsamblede paa forne
Oustadt Liggendis paa Udhougen i forne Gerpen sogenn Lougligen
steffnete, Att atskillie Søllene Gaarder som Konn. maitth. eiger vdj, och
Oustadt som bem. Peder Jffuersøn er bestemand for, Om it lidet
støcke Skough Epter en opsettelse som esxs Mennd haffde forrefundenn med
Landschriffueren, Dateret Oustad denn 13 Sept Anno 1604, Formelldendis
att Redar Oustadt inden neste 12 Maanetz Daug skulle med Lauglige Prouff
oc Widtnizbyrdt bewisse att tht støcke Skoug som hand och Sølene Mendt om
tretter skulle ligge till forne Gaard Oustadt, Och derpaa haffde hid i
Daug ladet steffne vdj Rette disse epterschreffne Proff, som alle proffuede med
fuld Ed staff som effter følger.
Først proffuede Ouden Aakre, Olluff Sandens Ord, Att Olluff
safde for hannem, Att rett diele emellom Oustad oc Søllen eighe er
fra Laffted oaa Oustadt oc Wester i Hugget oc vdj Sandbecken, Siden
der ifra vdj Elffuen, Och icke retter wisste End same stycke Skoug jo ligger
till Oudstadt.
Lauritzs Kragethaa proffuede sin faders Glør Kleppis ord Att en
gangh hand gick met sin fader fra Oxebro, Och der de komme paa Hiembvegen till
Sandbecken wiiste hand hannom och Søffren Aaltued en steen offuenfor
Wegen vid sandbecken Och sagde Her er ret diele oc Ennemercke Jmellom Søllene
och Oustadtzs Eigere, Och att der staar en Steen offuen forre som wiiser
ned till same Steen.
Och ydermeere sagde: Giffuer agt her paa Drenge, kand skie der bliffuer
paatalt epter min tid, Att j da kunde lade gott folck wide om behouff giøres.
Benth Biercketuet proffuede Glør Kleppis ord, att for en tolff
aars tid siden forleden gikk hand met forne Glør fra Oxebro, oc der de
komme till Sandbechen wiiste hand hanom huor en Steen haffde staat widt Bechen
oc sagde; Ifra denne Steen oc langs hugget igiennom er ret diele imellem
Oudstadt oc Søllen eier oc siden der i fra neder i Aan oc att hand
haffuer siet same sten som nu er bort førtt. Och same stycke Schaug burde att
ligge till Oudstadt.
Thore Beckeuadt Proffuede Att hindis Hossbond Jon Haagensen oc
hun boede paa nedre Sølen gaard udj aatte aar och er nu 32 Aar siden hun
fløtte derfra. Da haffde begge Søllene bøndere mend paa Skougen oc vilde skifte
sig Sølen Skoug imellom oc der Mendene komme hiem aff skougen, sagde Amund
paa Sølen, Wij haffde agtet att faat miere Skoug, Men nu haffuer Olluff
Oustadt agamegt det støcke Skoug nu omtrættes. End proffuede hun ydermere,
att der hun var fløtt fra Sølen och til Beckuar, kom hun till Oluff Oustadt
der hand laa paa sin soete seng, sagde hand till sin quinde, Min Aase, Nu
haffuer Jeg Aamaget paa tht støcke Skoug, Jeg taler maa skie aldrig mere derpaa,
min eldste søn duer icke heller att tale derpaa. Doch haffuer Jeg tho unge
Kneckter, Huad de kunde giøre naar de woxer op.
Olluff Lij proffuede Terckell Rises ordt att Terckell sagde for
hannem. Der stoed en firkantet Steen wid Sandbecken och liidet noget neder i
Becken oc siden i Aan. Den steen er rett Diele Jmellem Sølen oc Oufstadt skougen
oc at hans fader sagde for hannem att same støcke Skoug ligger till Oustadt om
Oustad manden skulle skie rett, oc der Jacob Lauridtzen engang leste It
Wdrast Breff, som nu er forkommet. Da sagde Amund til Jacob, om du end kunde
vinde os det støcke Skoug af, Daa haffuer wij lige vel skoug nock til Sølenn
Gaarder, och som de formerchde at der var Breffue for same støcke Skoug holt
Sølen Mend op och hugge icke i same Støcke Skoug vdj Trie Aar Jntil Manden paa
Austad døde. Siden begyndte Amund Sølen der igien att hugge.
Michel Sillien proffuede att Olluff Oustadt beitte engang paa
Bierchetued eighe met sit Fæ, daa sagde hand til hans fader Tolleff
Bircketuedt mine Grinder stenger mig alle vegne ude met mit Fæ, Jeg motte
end haffue it støcke Skoug som ligger till Oustad, det følger Sølene Bønder.
Der disse prouff var tagen tilspurde wie Gunner oc Solue Sølen om de
wiste same mender oc quinder i nogen maade at beskylde att de icke ware
Proffuegilde, Att de nu wilde giffue det tilkiende Eller och om de sielffuer
haffde enten prouff eller vidtne eller Breffue sig ydermere till behielpning,
Til huilcket de suarede Ney, Saa ginge wij tilsammen och fulde epter met same
prouff.
Daa svarede dielerne epter som deris prouff formelder. Och fantzes sleden
kiendelig nock huor Steenen haffde staaet som var borttagen epter som proffuerne
derom proffuet haffuer. Och der det saa var udrettet, Ware forbemelde gode mend
Hans Bilow sampt Peder Jffuersøn herpaa aff os paa beggis deris
Bønders vegne Een endelig Dem begierendis. Daa haffue wij sambtligenn epter
forne Prouff oc Wednisbyrdt for Rette affsagt att forne Reer Oustadt Nu
herepter skall frelseligen Nyde oc følge same støcke Skoug, Och ligge under forne
Gaard Oustadt Jnnden oc all den stund proffuene staar vide magt.
Thes til ydermer vidtnisbyrdt Wores Zignetter herunder trygt.
Actum Austadt Anno et die et supra. Niels H. Grinij,
Anders Hellecsen Bøe,
Thore H. Hønni,
Tolff C? Holm,
Bierull H. Winstub, Joen C. Winstub, Giord I?
Leerstang.
Navnene er ifølge rekkefølgen på de bevarte seglene og tyding av disse. G.S.
Kilde: Jordeboken for Bratsberg len 1615 (Alexander Rabe von Pappenheim).
”Reer Oustadt” 1 hud i Augestad som var hans odelsgods. 3 huder var det
”Velbehavende”
Peder Iversen (til Fritzøe) som eide.
G.br., selveier (1 hud)
Reier (Reer) Oustad f. før 1590 d. ca.
1644.
g.m. NN. d. ca. 1652.
1.
Arne Reiersen. Overtok bruket.
2.
Christen Reirsen f. ca. 1599 bg. i Skien 15/12-1672. ”Christen Reersen Ofvestad
ved 73 aar gam.”
3.
Anders Reiersen.
4.
Anne Reiersdatter g.m. Hans Jacobsen fra Lid. Se Søli
nedre(A).
Eier
fra før 1604 - ca. 1645.
Reier Oustad eide 1 hud i gården og leide 3 huder. Denne ene huden var hans
odelsgods. De resterende 3
huder var, som tidligere nevnt, eid av Peder Iversen til Fritzøe.
Jordeboken for Bratsberg len 1624.
”Reer Oustad” hadde følgende odelsgods:
1 hud i Augestad i Gjerpen i Bratsberg.
1 bp. (bismerpund) 6 mk. (merker) smør i Skoli i Kodal sogn, Andebu pr.gj.
3 lispund korn i "Lanndlegh" i Hedenstad sogn Sandsvær pr.gj.
1 ½ lispund korn i Sverkholt i Styrvold sogn,
i Lardal pr.gj.
Reier eide sin ene hud til han døde i ca.
1644. Da var det enka
som overtok. Sønnene Arne og Anders
fra ca. 1652.
De andre 3 hudene var i 1620 eid av Christen Andersen i Scheen. Hans sønn Anders
Christensen
eide fra ca. 1652
2 huder og hans svoger(?) Isak Henriksen eide 2 huder. Begge i
Skien.
En stor takk til Kristian Hunskaar!
Se også Andebu bygdebok III, side 663 og 713.
Fra sakefallsregisteret
(bøteregisteret) av 1629 (avskrift: Jan Christensen).
”Annammed aff Rier Austad
paa hanns sønns weigne for Leyermaal, Aff ydderste formuffue, Pendinge - 6 dlr.”
G.br., selveier (1 hud)
Arne Reiersen Ouestad herfra f. rundt 1600,
s.a. Reier Oustad.
1.
Arne Arnesen.
Eier i 1645 og i 1653 av 1 hud.
Kilde: Skattematrikkelen 1647.
”Oustad som enchen med hindes søn Arne bruker, schylder 4 huder.
Deraff eir salige (avdøde)
Christen Anderssens
arffuinger i Scheen 3 huder med
bøxel, och enchen med hindes søn 1 hudt.
Er lagt for ½ gaardt och 1
fierdingsgaardt (¼ gård), penge 4 ½ daler.
Salige Christen Anderssens
arffuinger i Scheen bygger.”
G.br., selveier
Christen Simensen fra
Meen f. ca. 1615 bg.
25/10-1698. ”Christen Simenssen Grinni 83 aar g.”, s.a. lensmann Simen Dyresen
Meen.
g.m. Boel Engebretsdatter d. før 1681.
1.
Simen Christensen f. ca. 1648. Se N. Grini.
2.
Gunder Christensen f. ca. 1648. Se N. Grini(A).
3.
Engebret Christensen f. ca. 1651.
4.
Ingebor Christensdatter f. ca. 1653 g.m. Solve Nilsen. Se Augestad(2).
5.
Hans Christensen f. ca. 1654. Se Østre Borge.
Eier
ca. 1657.
Til kvegskatten 1657 ble det oppgitt 1 hest, 4 kuer, 1 kalv, 9 sauer, 2 geiter
og 1 gris.
Her sto det derfor godt til på
den tiden.
Tjuvperm?
En
Sivert Jeppesen var på Augestad (”Oustad”) i 1667. Kan hende som
tjenestedreng. Han var 1 av 8 gjerpenskarer som var blitt utkommandert til
sjøtjeneste den 21. og 22 mars 1667. De skulle marsjere til Bastø hvor de videre
skulle skipes til København. Sivert fikk utlevert ”Een Vadmelskiole og Lue,
Striebukser og Strieskiorte samt Sko og Strømper.”
De
andre utkommanderte var: ”Olluff Hendriksen Steensaasen, Isach Andersen Bølle,
Arfue Olufsen, Suend Lauritzen Faass, Jon Jonsen Rønningen. Gunder Huckeraassen
og Harald Anundsen Gunbiørsdall møtte ikke der de andre marsjerte, skal
ettersøkes og med første leylighed nedskikkes.” (Kilde savnes!).
I kontribusjonsskatten av
1661 står det bare: "Er
en meget Ringe gaard for den store landschyld ½ gaard."
I
sogneprestens manntall av 1664 er det nevnt at Christen er 45 år. I fogdens mantall av 1666 er
han oppgitt å
være 46 år. Han er nevnt som eneste bruker av
Augestad i disse manntallene.
Ingen husmenn var nevnt.
Denne familien flyttet til Nordre Grini i ca. 1672.
Se også der.
Brev 16/9-1668 (avskrift: Jan Christensen).
”Hilser eder Christen Rasmussen lensmann
i Gjerpen sogn, Niels Helliesen og Anne Christensdatter med
Gud. Vider at for mig har andradt og beretted Suend Nielsen boende paa
Nordre Grini i bemeltde Gierpen sogn, hvorledes hand schal være foraarsaget
eder at indstefwne for eders sannhed at vidne og tilstaa, først æder Christen
Rasmussen, om det er eder iche witterlig, at hans hosboende Christen
Simensen saavel som Boell Engelbretsdatter forgangen
høst schal ha eder ombedt I wilde ta penge af ham for deres resteerende schatt af
Austad og Fossjord, som de ham i hans
landskyld og rettigheder igien schulle afkorte, hvor meget I af ham på deres
weigne har opebaaret og alt andet som eder der om er bewiist at tilstaa og bekiende,
som I eragter forsvarlig. Desligeste Niels Helliesen og
Anne Christensdatter eders sannhed at bewiise om der er eder iche
witterlig at bemelte Suend Grini og hans hustru sa til Christen
Oustad og Boell Ingelbretsdatter på Grini klagde seg
for de ei der i høst vidste at bringe penger til weie for det de restered af
deris landschyld og bad derhos de ei ville Strænge dem for meget, efterde de
schulde vel betalle dem og være i deres minne derfor, om iche Christen
Oustad og hans qwinde da svarte de schulle betalle effter haanden som de
kunde formaa, de vil ei strebe dem saa hardt effter eller ryche op med roden, der
om at møde Suend Grini eller fuldmegtig til den første
stefnestue paa Rising, og Christen Simensen og hans hustru til
samme tiid og møde beviiserne at påhøre.”
G.br., leilending
Olluff Ougestad.
Bruker 1668.
Kan
Olluff Ougestad være identisk med Olluff, som på samme tid drev nabogården
Sanni?
Kilde: Skattematrikkelen 1670/71.
”Oustad med Fossejord, Olluff bruger schylder 6 huder, hvoraff Laugmand
Chlaus Andersen
ehr eyende 4 huder med bøxell, Christen Simmenssøn 1 hud, 5 skind, Gunner Meens
arffuinger
4 shind, och Simen Meens arffuinger 3 shind giffuer schatt 12 Rd.”
Når
landskylden her er satt til 6 huder er gården Fossjordet tatt med.
Fossjordet (2 huder) var på denne tiden under-
bruk av Augestad.
