|
Kilde: Skien lagting, tingbok 1 * (deler av saken).
Anno 1675, d. 18 juni på Fossum jernverk.
Nærværende efterskrevne lagrettesmenn av
Gjerpen sogn: Helge Nærum, Mogens Moe, Rasmus Hobbestad, Anund
Fløtterød, Hans Bøe, Niels Bøle, Oluf Løberg, Oluf Ballestad, Beruld
Holm, Jb Øvrum, Steen Berberg og Arne Wenstub.
Jacob Jensen, Peter Børtings
fuldmægtig, fremla H: høyex: stevning mot Herman Tomesen og hans
meddomsmend for en dom og forretning 22 mars mellom Jacob Halvorsen
postmester på den ene og Peter Børting på den andre siden,
anlangende de pladser og jorder Fossem jernverk og tilliggende Søndre
Fossums gårds grunn og eiendeler tilhørende, at være skjedd uræt mot
Kgl: privilegier og dommen magtesløs kiendis.
Endog stevnet de i sager før vidnet haver:
Daniel former, Gunder Bø,
Maren Danielsdatter, Anders Svenske og Hans Faltinssøn.
Videre befalt at sannhetsvidne at aflegge: Claus og Cort
Hammersmede, Anders Lauritsen nagelsmed, Marte Faltinsdatter,
Tomas Nielsen, Niels Skottland, Tomas Olsen, Just Danielsen, helle Foss,
M: Tewis, Knud Gulset, Toer (Joen?) Gulset, Maria Kleven, Rasmus
Haugerud og Søfren Nielsen.
Daniel former
bekreftet sitt forrige vidneutsagn, idet hele dommen blir oplest og
forklares videre: Ang de pladser som ligger østen byveien og
ødegaarden østenfor wadretten, at først Johan Post som var
hosbonde for verket, brugte den plads som ligger imellem byveien og
bemelte Ødegaarden, han og den tid brugte Mellem Fossum, tiligemed
Verket.
Efter hannem kom Tommes Brun, som velbemelte Eiler Urnes
fullmektig, hvilken og brukte samme gaard og plads tilligemed
Verket.
Derefter kom Jacob Cortsen og blev skriver ved Verket og leide
............. og Mellem Fossem av fogden Peder Hansen (?)
Han fulgte og under gaarden førnevnte have, da hvis fôr ble avlet på
haven, førte han til gården.
Efter ham kom M. Frans Coudriou,
verkets skriver, ligesom de forrige brugte for.te gård og haver, og en
part av verkets folk røddede og bebodde same platzer. Som ennu av
Verkets folk beboes. Videre siger at massovnen ved dette verk ble
først bygd i 1625.
Gunder Bøe
fastholdt sitt forrige og videre siger, at Søndre Fossum-mannen hadde
fædrift over Fossum-berget, synder ud, og den tid var ingen pladser
oprøddet, videre enn de Cort hammersmed nu beboer, og østenfor
veien, og belangende de haver mellom ødegaarden og veien var paa de
tider ikke oprøddet, mens synder Fossum-mannen hadde en kålhave østenfor
veien, og begge Fossum gaarder mend drev deres fæ og heste der i
bemældte uoprøddet skov og mark. Ellers sagde han icke wed at Mellem
Fossum manden hafver brugt stalderne, og hafver skriveren, tillige med
andre verkets folk, oprøddet same pladtz og brugt som nu findes.
Peter Børting
tilspurte Gunder Bø om han ikke visste hvem som hadde opprøddet
den plads som Marta Fossem nu påboer, dertil han svarte
Christen Hyni hadde røddet den opp, men visste ikke hvem som gav ham
lov dertil.
Daniel Former
oplyste at den tid skriver på Verket, Jacob Cortsen, gav
Christen Hyni lov dertil at rødde.
For Maren Danielsdatter forrige vidne, møtte hennes fader
Daniel Former og sa det var hennes vidne at Jacob Cortsen
leide Mellem Fossem gård og tok rettighed av de formelte pladser under
gården, ligeså M: Frandz efter hannem.
Anders Svenske:
Jacob Cortsøn oprøddet af øde skog og mark den plads fra
ødegaarden og op til den pladz som Iver Skredder nu beboer, og
ellers siges at han pløyde for Jacob Cortsen den ager som ligger
nu straks ovenfor Kulhus giærdet
Ellers siges at verkets folk alltid har brugt og bebodd de pladser som
de nu besidder, endog sagde ikke ved at di haver givet nogen rettighed
deraf.
Hans
Fallentinsen:
Også vedstod sitt forrige vidne, og ellers sagde at verkets folk alltid
saalenge han kan minnes haver brugt og bebodd pladser søndenfor elven,
og vestover veien, foruden ødegaarden, bodde også verkets folk, og ikke
ved at de gav nogen avgift, eftesom de folk som derpå bodde, betjente
verket.
Derefter blev fremkalt de andre nu innstevnede vidner.
Claus Hammersmed:
Har vært her ved Verket over 26 år, den plass Cort hammersmed nå
i noen år har bebodd brugte Claus Hammersmed nu før ham i 14 år, og gav
ingen rettighed enten av hus eller have uden holdt hammerskatt til
verket derfor. Før ham bodde M: Christian Masmester, men hvor
lenge ved han ikke. Før ham M: Jost, og før ham M: Conradt,
som var den første masmester ved Verket.
Sa ellers at verkets skriver Jacob Cortsøn ryddet noget nede i
den have som fikk hestehave, synden fra verket og til ødegården imellom
elven og veien som går til Skotlandsbroen.*
Cort
Lodvigsøn hammersmed
sagde at have vært her ved verket 18 års tid – omtvistede pladser brugt
av ham og andre verkets folk.
Anders Laursen Nagelsmed
prover at være født her ved Verket og hans fader Laurs Arnesen
hammersmed røddet den plads vestenfor elven som Tomas Olsen
nu beboer, og han mindes i 24 år, Imidlertid gav hans fader rettighed
til verkets betjenter, M: Thewes, Jacob Cortsøn, M: Frands Cudriou,
som alle efter hinanden brugte Mellom Fossum, Item til Oluf Stulen
som og brugte bemelte gård, men siger at han ikkun gav hver andet år
rettighed til M: Frands og Oluf Stulen, som begge tillige
brugte Mellom Fossum gård i nogle år, årlig ½ less hø.
De andre omtvistede pladser og haver østenfor elven haver verkets
betjenter brugt og bebodd ligsom nu, og havt det i skriverens minde, men
visste ikke om de gav noget derav.
Marta Faltinsdatter,
36 år gammel: Den plads hun selv beboer, bebodd av verkets folk før
henne. For 4 år siden bodde hun på Søndre Fossum i 11 år. Imidlertid
drev hun sitt fæ, tilligemed verkets folk deres fæ, over Fossum-berget
og hen over Skotlandsbroen vesten over elven, før middag, og om
eftermiddagen feet kom hjem igjen, gikk det østen elven, hos verkets
folkets fæ.
Nils Skotland
prover, at den plads som M: Corth nu paaboer, ble oprødet af
M: Conradt Masmester og efter ham kom M: Jost.
Søndre og Mellom Fossum-mennene (Skriveren brugte mellom Fossum og
Mathias brugte Søndre Fossum.) hadde wadrett sammen, og hver aften
sagde hin anden til, når de ville drage vad.
Og alle de pladser sønden elven brugte verkets folk som skriveren på
participanternes vegne dem tillod, men hvilken gård de ligger under, ved
han ikke.
Helge Foss
og M: Thewis møtte ikke formedelst alderdom.
Mari
Kleven:
hennes mann, Hans Kleven førte hendis vidne da han siger hun er
syg: Den tid hun var hiemme hos sin fader på S. Fossum, da drev hun
hendes faders fæ ofver Fossum-bierget, og synden i hawen, og lod saa gaa
hvor det ville, og ingen flere ved at drev deres fæ derover, hvilket var
udi Johan Posts tid, videre siges at Peder Fossem som
bodde på Syndre Fossum hadde en kaalhave østen for veien, havde en
datter som bodde vestenfor veien, hun havde og en kaalhave østen veien.
Og den have som laa vestenfor huset, opryddet M: Conradt
som han brugte, og da var han masmester. Ved ikke hvem han hadde den av,
men var frii og gav intet deraf.
Rasmus Haugerud
siger at Peder Fossums sønner, Matias og Jacob drev
deres heste og fe og iblant annet gikk her i haverne synden Fossum
werchet – alltid brugt av verkets folk de omtvistede pladser og hadde
dem af skrifveren som alltid bodde her på verket og brugte Mellom
Fossum.
Dernest ble fremlagt en lagmandsdom mellom Fossum gård og Hyni
dateret og udstedt 17 juli 1669.
Ligesaa en besigtelse av Sø. Fossum gaard av Paul Druchen og
lensmanden med 4 andre mænd beskrefvet den 26 april 1670.
Item et besiktigelsesvidne paa de 2de Fossum gaarder, deres hus og
bygninger, hevd og vedligehold, samt om den rødning østen elven, 26
okt 1613.
Videre copia av Kong Chr. 4’s gifvne privilegier til Johan Post
datert 17 okt 1627. Copien datert Hafniæ 23 May 1671. (Under Adam
Friderich Werner hans haand og segl).
Nuværende Konges
allernaadigste confirmation paa Preben von Ahnens skiøde på
verket, med des dependence, dat. Kbh 29 nov 1670.
Item Gyldenløves ordre at hver haver sig Kgl: M.s gifvne
privilegie efterrettelig at holde, m.v.
Dernest Christen Hanssens skiøde på gaarden Søndre Fossum med all
des tilliggelse, 27 aug 1670.
Videre et vidløftig innlegg av Peter Børting av dags dato.
(Ligger ikke ved.)
Jacob Halvorsen
fremla et skiøde af Halvor Hansen til seg og Henrik Justen
(Tiesen?) paa Mellom Fossum gaard dateret 10 mars 1674. Endelig
Henrik Tiesens transport paa hvis helning til Jacob Halvorsen,
30 des 1674.
(Saken fortsatte 30 juni på lagtinget i Skien)
Jacob Halvorsen fremla en gammel sorenskriver og
6-manns dom dateret 17 april 1602.
Endog Peder Laurtsøn Søndre Fossums pantebrev til Giert
Hansen på 7 1/2 skind, datert 1607. Iligemåde Oudr (?)
Knudsens pantebref og på 7 1/2 skind i Søndre Fossum dateret 1617.
Videre Isak Jansens bref til Uldrich Prenger
overdrages hannem formelte 2de pantebrev paa 15 skind i Søndre Fossum,
dateret 25 nov 1625.
Afsagt:
Befindes at disse 2de (tvende) gaarder ved første skifte har vært like
gode og like høie på skyld, hver 6 huder, Deris huse og tofter ligger
ogsaa sammen, ligesom det kunde af begyndelsen været en gaard, og deris
jorde allene med gierder paa den ene side adskillet, og paa den annen
side ligger om hverandre, hvorom dog ingen tvist er, mens den omtvistede
plads, som ligger synden for elven, i så maade sønden for begge gaarder,
kan klarlig nog sees, at ligge udi begge gaarders fældesmark og udrast,
foruden provene det samme anledes.
Og kan Peter Børting ikke under verkens grund, dess bygning og
tilliggende huse seg tilegne, nogen udrast og mark, aker eller eng;
medens alt saadant burde, rødt og urødt, henhøre under begge gaardene. –
Børtings privilegier sier heller ikke at han skal ha mer enn verket, med
des bygninger, huse, land og vand, som det paastaaes og ikke melder om
nogen ager, eng, eller udrast, som gaardene baade før verkets bygning og
siden tilhører.
Det provene udviser er kun en feil, at Fossum verks possessor vil
tilholde seg samme plasser, formedelst skrifverne, eller direktørene har
gitt folkene forlov at oprødde der, og ikke anser at samme skrifvere
eller direktører har brugt Mellom Fossum, og over des grunder og
tilliggende havde magt til dette. Det synes ikke å være forlovet og
skied på Verkens veigne, men på gaardenes veigne som har mark og udrast.
Dennem bør ikke anderledes følges.
Alt det som ligger udenfor Søndre og Mellom Fossums innheignede jorders
giærder :/: verket og des paastaaende og tilhørige huse og bygninger,
land og vand unntagen, som Peter Børting alene tilkommer :/: bør
at bydtes i 2de lige gode parter, hvorefter hver gaards jorddrott sit
kand vide, hvilket skal skie af en uvillig sorenskriver og 3 u-partiske
laugrettesmend på hver side, hvilket skal skie innen 3 ugers forløb,
efterdi ager og eng nu omstunder findes i beste grøde.
Og hvis Peter Børting sig ey med gode her til skulle ville
bekomme, da følger Jacob Halvorsen, efter sorenskrifverens og de
6 mænds kiendelse, inntil denne doms fuldbyrdelse.
|