ved
Gard Strøm

| HJEM | INNHOLD | KILDER | LINKER | HJELP |


Fossum

Gård nr. 9 i Gjerpen kommune. Ble i 1964 innlemmet i Skien kommune.
 

Dette er en interaktiv bygdebok som vil vokse og bli mer feilfri ved brukernes hjelp.

Feil, mangler og oppdateringer bes vennligst rettet til: Gard Strøm.

 


 

Oppdatert 11.02.2026


Utsnitt av Målebordsoriginal (1845-49). Original hos Statens kartverk, Hønefoss. Gjengitt med tillatelse.


 

Gamle Fossum

 

Tidligere bl.a. også skrevet Fossheim, Fossim, Fossemb, Fossen, Fossumb og Fossem.

 

Eldste skriftlige kilde (i tiden 1372-1385): Gavebrev fra biskop Jon (i Oslo) for Gjerpen kirke: Han har gitt prestebolet alle
kvernene i nedre ”Fossheim” (til forvaltning).

 

I biskop Eysteins Røde bok fra 1398 opplyses det at Gjerpen sogneprest eide en part på 3 øyre i Fossum søndre, senere
omgjort til 9 skinn.
3 huder i Fossum var i kongens eie fra ca. 1533 (reformasjonen). 6 huder var i privat eie i 1585, bl.a. Auden Aakre (7 ½ skinn).
Videre var i 1611 1 hud eid av Gimsøy kloster som trolig hadde hatt denne parten siden middelalderen.

 

Gården ble trolig første gang ryddet i eldre jernalder (ca. 500 f. Kr. – 800 e. Kr.). Her ligger det store helleristningsfelt fra bronse-
alderen (ca. 1500 - 500 f. Kr.) og det er funnet både sverd og øks fra vikingtiden (ca. 800 – 1000).

 

Fossum var delt i 3 bruk allerede i gammelnorsk tid (1000 – 1350). Søndre, midtre og nordre Fossum. Siden 1528 kan vi følge
sporadiske skattelister og vi kan se at det til tider bare var et søndre og et nordre bruk.


Det var sagbruksvirksomhet her siden begynnelsen av 1500-tallet og helt til 1884. Denne virksomheten ble da flyttet til Bøle.
Dessuten ble gjerpens første teglverk igangsatt her på begynnelsen av 1800-tallet. Denne virksomheten varte i nesten 100 år.

 

Jernverket.

Kong Christian den III av Danmark og Norge innkalte i 1538 bergmester Hans Glaser fra Sachsen i Tyskland til å besiktige
eksisterende bergverk og kjente malmforekomster i Norge, for det meste i Telemark. Videre utarbeidet han planer for
jernverksdriften på Fossum.
Bygging av de første anleggene på Fossum ble påbegynt allerede våren 1539. Driften ble til tider avbrutt i opptil flere år av
gangen p.g.a. dårlige tider, ulønnsom drift og mangel på både interesserte forpaktere/ drivere og kvalifiserte arbeidsfolk.
Fossum Jernverk ble nedlagt for godt i 1867.
 

Selve jernverket (”hytten”) og dertil hørende malmgruver lå for det meste på Fossum gårds grunn og skal ha vært ett av Norges
første jernverk.
De fleste bergverksfolkene som arbeidet her i de første 150 årene, var tyskere, de fleste fra Sachsen samt en del svensker.
Svenskene var faktisk flere hundre år før oss med bergverksdrift. Derfor var det, naturlig nok, mange kvalifiserte folk blant dem.

 

De første arbeiderne ved jernverket bodde både på Fossum og på de omkringliggende gårder og husmannsplasser som var i
kongens eie. Dette var gårder som: Fossum, Skavan, søndre og midtre Bø, midtre Venstøp, Gulset, Strømdal, Kise, søndre Ås,
Dyrkold, nordre Foss og Berberg, m. fl. Det ble dessuten oppført arbeiderboliger i nærheten av jernverket og senere også ved
hammerverket ved Ås (Åshammeren).

Les mer om jernverkesdriften, eiere og forpaktere i ”Gjerpen bygds historie” (Terje Christensen), bind 1, 2 og 3.
Les også ”Fossum Verks Historie gjennem 400 år.” ved Roy Jacobsen 1939.

 

Navnet “Hytten” går igjen ved alle gamle jernverk og refererer til “smeltehytta”. Mange bodde, av praktiske årsaker, temmelig nær
selve smelteverket. Det ble jobbet døgnet rundt, og kort avstand til arbeidet var ikke å forakte. Dessuten var det godt og varmt om
vinteren.

Det er i mange tilfeller praktsk umulig å definere nøyaktig hvor jernverksarbeiderne bodde. Derfor blir familiene her ført opp etter de
forskjellige manntall og folketellinger. Vet vi navnet på plassene familiene bodde på, er plassnavnet påført.

 

Fra Gjengjerdskattelisten 1528: ”Oluff paa Fossim” og ”Gwnner paa Fossim”,

Altså Ole og Gunder, uten nærmere beskrivelse av hvilke bruk de bebodde.

 

Først ved skattelisen av 1585 kan vi skille mellom de forskjellige brukene. Men her var ikke personene nevnt.

 

I 1611 og 1621 var det bare brukeren Peder Lauritzen som betalte tienden.

I 1622 var det to brukere – Peder og Jens. Samme i 1624.

 

Kilde: Sakefallsregisteret (bøteregisteret) av 1627. Avskrift Jan Christensen.
”Annamitt aff Michel Lauritzsenn tilholenndis paa Fossemb for hannd besoff Inngeborrig Winstub. gaff effter sinn yderste Formue, Pennge - 5 dlr.”

Kilde: Sakefallsregisteret (bøteregisteret) av 1631:
”Annammet aff Kield wed Hyttenn for Leigemaal med hanns festequinde hand Besoeff før deris Brølup. Penge - 6 dlr.”


I 1633 betalte ingen tiendeskatt av Fossum: ”Fossumb bruges under Hytten.” Dette betyr at Fossum var fri for
skatt en tid og at gården Fossum ble brukt av Jernverkets driver.

 

Jffuer Schredder ved Hytten” var nevnt i en sjøinnrullering av 1665 under båtfolk og tømmermenn.

 

Landskyld av hele Fossum i 1665. 21 huder fordelt slik:

Fossum søndre 6 huder

Fossum midtre 6 huder

Fossum nordre 9 huder.

 

Fossum Jernverks privilegiebrev 1672.

 

Kilde: Skien lagting, tingbok 1 * (deler av saken).

Anno 1675, d. 18 juni på Fossum jernverk.

Nærværende efterskrevne lagrettesmenn av Gjerpen sogn: Helge Nærum, Mogens Moe, Rasmus Hobbestad, Anund Fløtterød, Hans Bøe, Niels Bøle, Oluf Løberg, Oluf Ballestad, Beruld Holm, Jb Øvrum, Steen Berberg og Arne Wenstub.

Jacob Jensen, Peter Børtings fuldmægtig, fremla H: høyex: stevning mot Herman Tomesen og hans meddomsmend for en dom og forretning 22 mars mellom Jacob Halvorsen postmester på den ene og Peter Børting på den andre siden, anlangende de pladser og jorder Fossem jernverk og tilliggende Søndre Fossums gårds grunn og eiendeler tilhørende, at være skjedd uræt mot Kgl: privilegier og dommen magtesløs kiendis.

Endog stevnet de i sager før vidnet haver:
Daniel former, Gunder Bø, Maren Danielsdatter, Anders Svenske og Hans Faltinssøn
.

Videre befalt at sannhetsvidne at aflegge:
Claus og Cort Hammersmede, Anders Lauritsen nagelsmed, Marte Faltinsdatter, Tomas Nielsen, Niels Skottland, Tomas Olsen, Just Danielsen, helle Foss, M: Tewis, Knud Gulset, Toer (Joen?) Gulset, Maria Kleven, Rasmus Haugerud og Søfren Nielsen.

Daniel former bekreftet sitt forrige vidneutsagn, idet hele dommen blir oplest og forklares videre:
Ang de pladser som ligger østen byveien og ødegaarden østenfor wadretten, at først Johan Post som var hosbonde for verket, brugte den plads som ligger imellem byveien og bemelte Ødegaarden, han og den tid brugte Mellem Fossum, tiligemed Verket.

Efter hannem kom Tommes Brun, som velbemelte Eiler Urnes fullmektig, hvilken og brukte samme gaard og plads tilligemed Verket.

Derefter kom Jacob Cortsen og blev skriver ved Verket og leide ............. og Mellem Fossem av fogden Peder Hansen (?)

Han fulgte og under gaarden førnevnte have, da hvis fôr ble avlet på haven, førte han til gården.

Efter ham kom M. Frans Coudriou, verkets skriver, ligesom de forrige brugte for.te gård og haver, og en part av verkets folk røddede og bebodde same platzer. Som ennu av Verkets folk beboes. Videre siger at massovnen ved dette verk ble først bygd i 1625.

Gunder Bøe fastholdt sitt forrige og videre siger, at Søndre Fossum-mannen hadde fædrift over Fossum-berget, synder ud, og den tid var ingen pladser oprøddet, videre enn de Cort hammersmed nu beboer, og østenfor veien, og belangende de haver mellom ødegaarden og veien var paa de tider ikke oprøddet, mens synder Fossum-mannen hadde en kålhave østenfor veien, og begge Fossum gaarder mend drev deres fæ og heste der i bemældte uoprøddet skov og mark. Ellers sagde han icke wed at Mellem Fossum manden hafver brugt stalderne, og hafver skriveren, tillige med andre verkets folk, oprøddet same pladtz og brugt som nu findes.

Peter Børting tilspurte Gunder Bø om han ikke visste hvem som hadde opprøddet den plads som Marta Fossem nu påboer, dertil han svarte Christen Hyni hadde røddet den opp, men visste ikke hvem som gav ham lov dertil.

Daniel Former oplyste at den tid skriver på Verket, Jacob Cortsen, gav Christen Hyni lov dertil at rødde.

For Maren Danielsdatter forrige vidne, møtte hennes fader Daniel Former og sa det var hennes vidne at Jacob Cortsen leide Mellem Fossem gård og tok rettighed av de formelte pladser under gården, ligeså M: Frandz efter hannem.

Anders Svenske: Jacob Cortsøn oprøddet af øde skog og mark den plads fra ødegaarden og op til den pladz som Iver Skredder nu beboer, og ellers siges at han pløyde for Jacob Cortsen den ager som ligger nu straks ovenfor Kulhus giærdet

Ellers siges at verkets folk alltid har brugt og bebodd de pladser som de nu besidder, endog sagde ikke ved at di haver givet nogen rettighed deraf.

Hans Fallentinsen: Også vedstod sitt forrige vidne, og ellers sagde at verkets folk alltid saalenge han kan minnes haver brugt og bebodd pladser søndenfor elven, og vestover veien, foruden ødegaarden, bodde også verkets folk, og ikke ved at de gav nogen avgift, eftesom de folk som derpå bodde, betjente verket. 

Derefter blev fremkalt de andre nu innstevnede vidner. 

Claus Hammersmed: Har vært her ved Verket over 26 år, den plass Cort hammersmed nå i noen år har bebodd brugte Claus Hammersmed nu før ham i 14 år, og gav ingen rettighed enten av hus eller have uden holdt hammerskatt til verket derfor. Før ham bodde M: Christian Masmester, men hvor lenge ved han ikke. Før ham M: Jost, og før ham M: Conradt, som var den første masmester ved Verket.

Sa ellers at verkets skriver Jacob Cortsøn ryddet noget nede i den have som fikk hestehave, synden fra verket og til ødegården imellom elven og veien som går til Skotlandsbroen.*

Cort Lodvigsøn hammersmed sagde at have vært her ved verket 18 års tid – omtvistede pladser brugt av ham og andre verkets folk.

Anders Laursen Nagelsmed prover at være født her ved Verket og hans fader Laurs Arnesen hammersmed røddet den plads vestenfor elven som Tomas Olsen nu beboer, og han mindes i 24 år, Imidlertid gav hans fader rettighed til verkets betjenter, M: Thewes, Jacob Cortsøn, M: Frands Cudriou, som alle efter hinanden brugte Mellom Fossum, Item til Oluf Stulen som og brugte bemelte gård, men siger at han ikkun gav hver andet år rettighed til M: Frands og Oluf Stulen, som begge tillige brugte Mellom Fossum gård i nogle år, årlig ½ less hø.

De andre omtvistede pladser og haver østenfor elven haver verkets betjenter brugt og bebodd ligsom nu, og havt det i skriverens minde, men visste ikke om de gav noget derav.

Marta Faltinsdatter, 36 år gammel: Den plads hun selv beboer, bebodd av verkets folk før henne. For 4 år siden bodde hun på Søndre Fossum i 11 år. Imidlertid drev hun sitt fæ, tilligemed verkets folk deres fæ, over Fossum-berget og hen over Skotlandsbroen vesten over elven, før middag, og om eftermiddagen feet kom hjem igjen, gikk det østen elven, hos verkets folkets fæ.

Nils Skotland prover, at den plads som M: Corth nu paaboer, ble oprødet af M: Conradt Masmester og efter ham kom M: Jost.

Søndre og Mellom Fossum-mennene (Skriveren brugte mellom Fossum og Mathias brugte Søndre Fossum.) hadde wadrett sammen, og hver aften sagde hin anden til, når de ville drage vad.

Og alle de pladser sønden elven brugte verkets folk som skriveren på participanternes vegne dem tillod, men hvilken gård de ligger under, ved han ikke. 

Helge Foss og M: Thewis møtte ikke formedelst alderdom. 

Mari Kleven: hennes mann, Hans Kleven førte hendis vidne da han siger hun er syg: Den tid hun var hiemme hos sin fader på S. Fossum, da drev hun hendes faders fæ ofver Fossum-bierget, og synden i hawen, og lod saa gaa hvor det ville, og ingen flere ved at drev deres fæ derover, hvilket var udi Johan Posts tid, videre siges at Peder Fossem som bodde på Syndre Fossum hadde en kaalhave østen for veien, havde en datter som bodde vestenfor veien, hun havde og en kaalhave østen veien.
Og den have som laa vestenfor huset, opryddet M: Conradt som han brugte, og da var han masmester. Ved ikke hvem han hadde den av, men var frii og gav intet deraf.

Rasmus Haugerud siger at Peder Fossums sønner, Matias og Jacob drev deres heste og fe og iblant annet gikk her i haverne synden Fossum werchet – alltid brugt av verkets folk de omtvistede pladser og hadde dem af skrifveren som alltid bodde her på verket og brugte Mellom Fossum.

Dernest ble fremlagt en lagmandsdom mellom Fossum gård og Hyni dateret og udstedt 17 juli 1669.

Ligesaa en besigtelse av Sø. Fossum gaard av Paul Druchen og lensmanden med 4 andre mænd beskrefvet den 26 april 1670.
Item et besiktigelsesvidne paa de 2de Fossum gaarder, deres hus og bygninger, hevd og vedligehold, samt om den rødning østen
elven, 26 okt 1613.

Videre copia av Kong Chr. 4’s gifvne privilegier til Johan Post datert 17 okt 1627. Copien datert Hafniæ 23 May 1671. (Under Adam Friderich Werner hans haand og segl).

Nuværende Konges allernaadigste confirmation paa Preben von Ahnens skiøde på verket, med des dependence, dat. Kbh 29 nov 1670.

Item Gyldenløves ordre at hver haver sig Kgl: M.s gifvne privilegie efterrettelig at holde, m.v.

Dernest Christen Hanssens skiøde på gaarden Søndre Fossum med all des tilliggelse, 27 aug 1670.

Videre et vidløftig innlegg av Peter Børting av dags dato. (Ligger ikke ved.)

Jacob Halvorsen fremla et skiøde af Halvor Hansen til seg og Henrik Justen (Tiesen?) paa Mellom Fossum gaard dateret 10 mars 1674. Endelig Henrik Tiesens transport paa hvis helning til Jacob Halvorsen, 30 des 1674. 

(Saken fortsatte 30 juni på lagtinget i Skien)

Jacob Halvorsen fremla en gammel sorenskriver og 6-manns dom dateret 17 april 1602.

Endog Peder Laurtsøn Søndre Fossums pantebrev til Giert Hansen på 7 1/2 skind, datert 1607.
Iligemåde Oudr (?) Knudsens pantebref og på 7 1/2 skind i Søndre Fossum dateret 1617.

Videre Isak Jansens bref til Uldrich Prenger overdrages hannem formelte 2de pantebrev paa 15 skind i Søndre Fossum,
dateret 25 nov 1625.

Afsagt:
Befindes at disse 2de (tvende) gaarder ved første skifte har vært like gode og like høie på skyld, hver 6 huder, Deris huse og tofter ligger ogsaa sammen, ligesom det kunde af begyndelsen været en gaard, og deris jorde allene med gierder paa den ene side adskillet, og paa den annen side ligger om hverandre, hvorom dog ingen tvist er, mens den omtvistede plads, som ligger synden for elven, i så maade sønden for begge gaarder, kan klarlig nog sees, at ligge udi begge gaarders fældesmark og udrast, foruden provene det samme anledes.

Og kan Peter Børting ikke under verkens grund, dess bygning og tilliggende huse seg tilegne, nogen udrast og mark, aker eller eng; medens alt saadant burde, rødt og urødt, henhøre under begge gaardene. – Børtings privilegier sier heller ikke at han skal ha mer enn verket, med des bygninger, huse, land og vand, som det paastaaes og ikke melder om nogen ager, eng, eller udrast, som gaardene baade før verkets bygning og siden tilhører.

Det provene udviser er kun en feil, at Fossum verks possessor vil tilholde seg samme plasser, formedelst skrifverne, eller direktørene har gitt folkene forlov at oprødde der, og ikke anser at samme skrifvere eller direktører har brugt Mellom Fossum, og over des grunder og tilliggende havde magt til dette. Det synes ikke å være forlovet og skied på Verkens veigne, men på gaardenes veigne som har mark og udrast. 

Dennem bør ikke anderledes følges.

Alt det som ligger udenfor Søndre og Mellom Fossums innheignede jorders giærder :/: verket og des paastaaende og tilhørige huse og bygninger, land og vand unntagen, som Peter Børting alene tilkommer :/: bør at bydtes i 2de lige gode parter, hvorefter hver gaards jorddrott sit kand vide, hvilket skal skie af en uvillig sorenskriver og 3 u-partiske laugrettesmend på hver side, hvilket skal skie innen 3 ugers forløb, efterdi ager og eng nu omstunder findes i beste grøde.

Og hvis Peter Børting sig ey med gode her til skulle ville bekomme, da følger Jacob Halvorsen, efter sorenskrifverens og de 6 mænds kiendelse, inntil denne doms fuldbyrdelse.

 

 





 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Se Fossum Søndre, Fossum Nordre og Fossum Midtre.

 


 

(C) post@gamlegjerpen.no