| HJEM | ALFABETISK INNHOLD | FORORD | MINE KILDER | SØKBARE KILDER | LINKER | ARTIKLER | NYTT | HJELP |


Augestad
Gård nr. 81 i Gjerpen kommune. Overført til Porsgrunn kommune i 1967. Nytt gnr 381.


Dette er en interaktiv bygdebok som vil vokse og bli mer feilfri ved brukernes hjelp.
Feil, mangler og oppdateringer bes vennligst rettet til: Gard Strøm.



Oppdatert 07.12.2014


Utsnitt av Målebordsoriginal (1845-49). Original hos Statens kartverk, Hønefoss. Gjengitt med tillatelse.
 

Gamle Augestad
Gnr 81 i Gjerpen kommune.

Landskyld 1615: 4 huder.

Augestad ligger syd-øst vendt, ned mot Leirkup-elva. Matrikkelgården grenser i nord til Søli og
Sanni, til Sanni i øst, til Leirkup i syd (Åltvedt og Søli) og til Liane (Søli) i vest.

Ingen registrerte oldtidsfunn.

Oluf Ryghs "Norske Gaardnavne", sier at navnet kan komme av det gammelnorske ordet Au
ðastaðir,
som trolig er sammensatt av mannsnavnet Au
ði og -staðir.

Kristian Hunsgaard: staðir - navn regnes for å være fra perioden 800-1000 (jfr. alle staðir - navnene på Island, som ble befolket i denne perioden) og er oftest sammensatt med personnavn.

Tidligere skrivemåter av gårdsnavnet: Oustad, Ouestad, Ougestad, Auestad, Austad.

Vi kan anta at gården ble ryddet i vikingtiden (800-1000).

Augestad er en av de få gårdene i Gjerpen som aldri var i den katolske kirkes (klosterets) eie. Den var derfor ikke
ført inn i biskop Eysteins "røde bok" av 1398.

Gården var heller ikke ført inn i Gjengjerdsskattelista av 1528. Dette kan tyde på at gården enten lå øde, eller at
oppsitteren, av en eller annen grunn, var skattefri.

Eldste skriftlige kilde er lensjordeboken av Henrick Brockenhus 1585 (transkribert av Jan Christensen).
Der er det nevnt at Augestads faste jordebok-avgift 1585/1586, skal være 6 mark smør og 1/2 pund mel.
"Oustad:  6 mrk smør, 1/2 pund Mell."

G.br., leilending
Oluf Tollefsen Oustad.
g.m. Aase.
Br. i 1573.

Nevnt i diplomet av 11/9-1605 (nedenfor). Der er det også nevnt at han hadde en voksen gutt og to yngre
gutter.

Anders Olsen og Torbjørn Tollefsen på gården Brevik på Nøtterøy, selger "Ouffstad udj Gierpen",
på sine hustruers vegne i 1595 til Peder Iversen til Fritzøe.
Søstrene Aase Knudsdatter og Rannung Knudsdatter ser ut til å ha arvet 1/2 hud hver i "Austad".
Av diplomet nedenfor kan vi også lese at Anders og Torbjørn også hadde vært på Tjøme for å tilby sine
svogre (minst to!) den samme huden i Augestad.

Diplom datert 12/8–1595 (avskrift: Jan Christensen).
Wij eptherschreffne Anders Olluffsen och Torbiørn Thofftenn (trolig Tollefsen, se "underskrift" nedenfor) Buendis paa Breuig paa Nøtterøen udj Thunsberig Lhen kiendis och giør vitherligenn Medt dette vort Obne Breff Att vij med voris Frij Vilgie och Sambtøcke, Sampt Med voris Quinders Jaa och Sambthycke ved Naffn Aasse Knudsdater och Ranung Knudsdater Haffuer sold och affhendt thill Erlig och Velbiurdig Mandt Peder Iffuersenn thill Fredtze, En hud skyldt ij Jordeguodtz Udj Enn gardt ved Naffn Ouffstad, Ligendis vdj Gierpen sogen i Skede ssøssill, Och epterdij udj vor Nød och thrang haffuer staed thill forne paa Thiøme Kirchegardt udj Brunlaug Lhenn nogle gange och thilbødett vore Verbrødre, samptt vore medarffuinge same forne hud skyld fra oss och under dennem och dieris med Arffuinger, thill Eett fuldkomlig Kiøb thill Euindelig Eeye, och denom forne guodtz Lougbødett, huilchett dij iche wilde och for sadan Leylighedt haffuer same Odelsmendt giffuid dieris Sambthycke thill att vij mote Selge voris guodtz thill huilchen goed Mand oss Lyster, och som ville giffue oss fyllestt och Bethalling der for Epther vor Nøye, Thj selger och affhinder Vij forne hud skyldtt ij forne Urladt fra os forne vore Quinder Børnn Arffuinge och epterkomere och under forbemellte velbiurdige Peder Iffuersen hans Børnn Arffuing och epterkommer thill Uendelig Odell att Nyde bruge och beholde, medt skouff och Marck, fiskevandt waatt och thirt och Alle Veydestede Jnden gardtz och udenn som thill forne tiid skyldt Liger och Ligett haffuer fra forne och Jndtill Nye. Intett under tagett ij nogenn mader Atalle østt for huer mandt som der paa kandt thalle her epther ij nogenn made Kiendis Vij och att haffue Opeboridt aff forne guede mand Peder Jffuersen første pending och sidste Epther dij som ij Kiøb wort komb som Eer nithen guode gamble Kiør første Daller, epter som oss well ad nøgis, och der som forne hud skyldt Bliffuer forne Peder Jffuersen paa gangidtt eller fra wundett med nogen rettergang ij nogen mader, da Beplecter wij oss paa vor goude throu och Loffue udenn ale Argelist hannem der udj skadeløs at holde, och Jnden 6 vegers Dag att vederlege hanom Jeffnd gott guodtz udj stedenn Jgien udaff rente och Leylighedt, och daa ad oprette hanom all huis omkostt och skadegield oss der paa kunde thillregnis ij alle mader.

Att saa udij Sandhed er och Vrygeligen holdis skall, och thill bedre stadfesting dett thill Vindisbyrdt Kierligenn thilbedett disse eptherskreffne erlig Mænd Jens Hofflandt och Jørgen Yttersen udj forne Brunlaug Lhenn for oss att Besegle. Eptherdj wij icge selff haffuer Zignetter och skriffuer vij voris Merche her neden under.

Actum Fredtze thend 12 Augustij Anno 1595.

Anders Olluffsen, Torbenn Tolluffsen.

Se Jan Christensens side med tegninger av buemerkene.

Se andre Gamle diplomer og avskrifter fra Gjerpen av Jan Christensen.

Tidlige eiere.
Reier
("Reer") fra ca. 1604 (1 hud), mens Peder Iversen til Fritzø eide 3 huder. 1 av disse 3 hudene kom i hans
eie i 1595 ved salget (ovenfor). Det var Anders Olufsen og Thorbiørn Tollefsen Brevik på Nøtterøy i Tønsberg len
som på sine hustruer, Aase Knudsdatter og Rannung Knudsdatters vegne, solgte.
Denne handelen ble betalt med 19 "gode gamle kiør" (kuer).
 
Rettstvisten nedenfor omhandler et skogstykke under Augestad, hvor grensestener ulovlig hadde blitt flyttet. Her er
mange Gjerpens - menn nevnt som vitner. Derfor er hele saken tatt med her.

Rettssak datert 11/9–1605 (avskrift: Jan Christensen).

Wij Effterschreffne Niels Grinij, Anders Bøe, Thore Hønnie, Tollff Holm, Bierull Winstub, Joen Winstub, Giord Leerstang, Halduor Twedenn, Knud Huallen, Clemedt Lunde, Gunder Staffsønn och Gunder Biørntuet Laugrettismend udj Gierpen sogn, och Edanger Giør witterligt for alle medt thete vort obne Breff, Att Aar 1605 den 11 Septembris Offuerværende Erlig och Welbiurdige Mend Hans Bilov till Grisschoug Kong. Maitths Befallingsmand offuer Bratzsberg Leen Forsuarer for Cronens Eighe, Begge Sølen Gaarder, paa thend ene och Erlige oc welbiurdige Mand Peder Jffersøn till Fritzøe Konn. Maitths (Majestetens) Befallingsmand offuer Brunlaug och Nummedals Leene, som er Bøxelmand for Oustad Gaardh eier paa thend anden side Sambt Welbiurdige Hans van Melm till Lundtzgaard, och Welagte mand Engel Jensøn Laugmand vdi Skien Neruerenndis. Ware wij forsamblede paa forne Oustadt Liggendis paa Udhougen i forne Gerpen sogenn Lougligen steffnete, Att atskillie Søllene Gaarder som Konn. maitth. eiger vdj, och Oustadt som bem. Peder Jffuersøn er bestemand for, Om it lidet støcke Skough Epter en opsettelse som esxs Mennd haffde forrefundenn med Landschriffueren, Dateret Oustad denn 13 Sept Anno 1604, Formelldendis att Redar Oustadt inden neste 12 Maanetz Daug skulle med Lauglige Prouff oc Widtnizbyrdt bewisse att tht støcke Skoug som hand och Sølene Mendt om tretter skulle ligge till forne Gaard Oustadt, Och derpaa haffde hid i Daug ladet steffne vdj Rette disse epterschreffne Proff, som alle proffuede med fuld Ed staff som effter følger.

Først proffuede Ouden Aakre, Olluff Sandens Ord, Att Olluff safde for hannem, Att rett diele emellom Oustad oc Søllen eighe er fra Laffted oaa Oustadt oc Wester i Hugget oc vdj Sandbecken, Siden der ifra vdj Elffuen, Och icke retter wisste End same stycke Skoug jo ligger till Oudstadt.

Lauritzs Kragethaa proffuede sin faders Glør Kleppis ord Att en gangh hand gick met sin fader fra Oxebro, Och der de komme paa Hiembvegen till Sandbecken wiiste hand hannom och Søffren Aaltued en steen offuenfor Wegen vid sandbecken Och sagde Her er ret diele oc Ennemercke Jmellom Søllene och Oustadtzs Eigere, Och att der staar en Steen offuen forre som wiiser ned till same Steen.

Och ydermeere sagde: Giffuer agt her paa Drenge, kand skie der bliffuer paatalt epter min tid, Att j da kunde lade gott folck wide om behouff giøres.

Benth Biercketuet proffuede Glør Kleppis ord, att for en tolff aars tid siden forleden gikk hand met forne Glør fra Oxebro, oc der de komme till Sandbechen wiiste hand hanom huor en Steen haffde staat widt Bechen oc sagde; Ifra denne Steen oc langs hugget igiennom er ret diele imellem Oudstadt oc Søllen eier oc siden der i fra neder i Aan oc att hand haffuer siet same sten som nu er bort førtt. Och same stycke Schaug burde att ligge till Oudstadt.

Thore Beckeuadt Proffuede Att hindis Hossbond Jon Haagensen oc hun boede paa nedre Sølen gaard udj aatte aar och er nu 32 Aar siden hun fløtte derfra. Da haffde begge Søllene bøndere mend paa Skougen oc vilde skifte sig Sølen Skoug imellom oc der Mendene komme hiem aff skougen, sagde Amund paa Sølen, Wij haffde agtet att faat miere Skoug, Men nu haffuer Olluff Oustadt agamegt det støcke Skoug nu omtrættes. End proffuede hun ydermere, att der hun var fløtt fra Sølen och til Beckuar, kom hun till Oluff Oustadt der hand laa paa sin soete seng, sagde hand till sin quinde, Min Aase, Nu haffuer Jeg Aamaget paa tht støcke Skoug, Jeg taler maa skie aldrig mere derpaa, min eldste søn duer icke heller att tale derpaa. Doch haffuer Jeg tho unge Kneckter, Huad de kunde giøre naar de woxer op.

Olluff Lij proffuede Terckell Rises ordt att Terckell sagde for hannem. Der stoed en firkantet Steen wid Sandbecken och liidet noget neder i Becken oc siden i Aan. Den steen er rett Diele Jmellem Sølen oc Oufstadt skougen oc at hans fader sagde for hannem att same støcke Skoug ligger till Oustadt om Oustad manden skulle skie rett, oc der Jacob Lauridtzen engang leste It Wdrast Breff, som nu er forkommet. Da sagde Amund til Jacob, om du end kunde vinde os det støcke Skoug af, Daa haffuer wij lige vel skoug nock til Sølenn Gaarder, och som de formerchde at der var Breffue for same støcke Skoug holt Sølen Mend op och hugge icke i same Støcke Skoug vdj Trie Aar Jntil Manden paa Austad døde. Siden begyndte Amund Sølen der igien att hugge.

Michel Sillien proffuede att Olluff Oustadt beitte engang paa Bierchetued eighe met sit Fæ, daa sagde hand til hans fader Tolleff Bircketuedt mine Grinder stenger mig alle vegne ude met mit Fæ, Jeg motte end haffue it støcke Skoug som ligger till Oustad, det følger Sølene Bønder.

Der disse prouff var tagen tilspurde wie Gunner oc Solue Sølen om de wiste same mender oc quinder i nogen maade at beskylde att de icke ware Proffuegilde, Att de nu wilde giffue det tilkiende Eller och om de sielffuer haffde enten prouff eller vidtne eller Breffue sig ydermere till behielpning, Til huilcket de suarede Ney, Saa ginge wij tilsammen och fulde epter met same prouff.

Daa svarede dielerne epter som deris prouff formelder. Och fantzes sleden kiendelig nock huor Steenen haffde staaet som var borttagen epter som proffuerne derom proffuet haffuer. Och der det saa var udrettet, Ware forbemelde gode mend Hans Bilow sampt Peder Jffuersøn herpaa aff os paa beggis deris Bønders vegne Een endelig Dem begierendis. Daa haffue wij sambtligenn epter forne Prouff oc Wednisbyrdt for Rette affsagt att forne Reer Oustadt Nu herepter skall frelseligen Nyde oc følge same støcke Skoug, Och ligge under forne Gaard Oustadt Jnnden oc all den stund proffuene staar vide magt.

Thes til ydermer vidtnisbyrdt Wores Zignetter herunder trygt.

Actum Austadt Anno et die et supra.
Niels H. Grinij, Anders Hellecsen Bøe, Thore H. Hønni, Tolff C? Holm, Bierull H. Winstub, Joen C. Winstub, Giord I? Leerstang.

Navnene er ifølge rekkefølgen på de bevarte seglene og tyding av disse. Gard Strøm.
Se Jan Christensens side med fotografier av seglene.
Se andre Gamle diplomer og avskrifter fra Gjerpen av Jan Christensen.


Jordeboken for Bratsberg len 1615 (Alexander Rabe von Pappenheim).
”Reer Oustadt” 1 hud i Augestad som var hans odelsgods. 3 huder var det ”Velbehavende” Peder Iversen (til Fritzøe) som eide.

G.br., selveier (1 hud)

Reier (Reer) Oustad
f. før 1590 d. ca. 1644.
g.m. NN. d. ca. 1652.
1. Arne Reiersen. Overtok bruket.
2. Christen Reirsen f. ca. 1599 bg. i Skien 15/12-1672. ”Christen Reersen Ofvestad ved 73 aar gam.”
3. Anders Reiersen.
4. Anne Reiersdatter g.m. Hans Jacobsen fra Lid. Se Søli nedre(A).
Br. fra før 1604 - ca. 1645.

Reier Oustad eide 1 hud i gården og leide 3 huder. Denne ene huden var hans odelsgods. De resterende 3
huder var, som tidligere nevnt, eid av Peder Iversen til Fritzøe.


Jordeboken for Bratsberg len 1624.
”Reer Oustad” hadde følgende odelsgods:
1 hud i Augestad i Gjerpen i Bratsberg.
1 bp. (bismerpund) 6 mk. (merker) smør i Skoli i Kodal sogn, Andebu pr.gj.
3 lispund korn i "Lanndlegh" i Hedenstad sogn Sandsvær pr.gj.
1 ½ lispund korn i Sverkholt i Styrvold sogn, i Lardal pr.gj.

Reier eide sin ene hud til han døde i ca. 1644. Da var det enka som overtok. Sønnene Arne og Anders fra ca. 1652.
De andre 3 hudene var i 1620 eid av Christen Andersen i Scheen. Hans sønn Anders Christensen eide fra ca. 1652
2 huder og hans svoger(?) Isak Henriksen eide 2 huder. Begge i Skien.

En stor takk til Kristian Hunskaar!

Se også Andebu bygdebok III, side 663 og 713.

Fra sakefallsregisteret (bøteregisteret) av 1629 (avskrift: Jan Christensen).
”Annammed aff Rier Austad paa hanns sønns weigne for Leyermaal, Aff ydderste formuffue, Pendinge - 6 dlr.”

G.br., selveier (1 hud)
Arne Reiersen Ouestad
herfra f. rundt 1600, s.a. Reier Oustad.
1. Arne Arnesen.
Br. i 1645 og 1653.

Fra Skattematrikkelen 1647:
”Oustad som enchen med hindes søn Arne bruker, schylder 4 huder. Deraff eir salige (avdøde) Christen Anderssens
arffuinger i Scheen 3 huder med bøxel, och enchen med hindes søn 1 hudt.
Er lagt for ½ gaardt och 1 fierdingsgaardt (¼  gård), penge 4 ½ daler.
Salige Christen Anderssens arffuinger i Scheen bygger.”

G.br., selveier
Christen Simensen
fra Meen f. ca. 1615 bg. 25/10-1698. ”Christen Simenssen Grinni 83 aar g.”, s.a. lensmann Simen Dyresen Meen.
g.m. Boel Engebretsdatter d. før 1681.
1. Simen Christensen f. ca. 1648. Se N. Grini.
2. Gunder Christensen f. ca. 1648. Se N. Grini(A).
3. Engebret Christensen f. ca. 1651.
4. Ingebor Christensdatter f. ca. 1653 g.m. Solve Nilsen. Se Augestad(2).
5. Hans Christensen f. ca. 1654. Se Østre Borge.
Br. ca. 1657.

Til kvegskatten 1657 ble det oppgitt 1 hest, 4 kuer, 1 kalv, 9 sauer, 2 geiter og 1 gris. Her sto det derfor godt til på
den tiden. 

Tjuvperm?
En Sivert Jeppesen var på Augestad (”Oustad”) i 1667. Kan hende som tjenestedreng. Han var 1 av 8 gjerpenskarer som var blitt utkommandert til sjøtjeneste den 21. og 22 mars 1667. De skulle marsjere til Bastø hvor de videre skulle skipes til København. Sivert fikk utlevert ”Een Vadmelskiole og Lue, Striebukser og Strieskiorte samt Sko og Strømper.”
De andre utkommanderte var: ”Olluff Hendriksen Steensaasen, Isach Andersen Bølle, Arfue Olufsen, Suend Lauritzen Faass, Jon Jonsen Rønningen. Gunder Huckeraassen og Harald Anundsen Gunbiørsdall møtte ikke der de andre marsjerte, skal ettersøkes og med første leylighed nedskikkes.” (Kilde savnes!).

I kontribusjonsskatten av 1661 står det bare: "Er en meget Ringe gaard for den store landschyld ½ gaard."

I sogneprestens manntall av 1664 er det nevnt at Christen er 45 år. I samme mantall av 1666 er han oppgitt å
være 46 år. Han er nevnt som eneste bruker av Augestad i disse manntallene. Ingen husmenn var nevnt.

Denne familien flyttet til Nordre Grini i ca. 1672. Se også der.

Brev 16/9-1668 (avskrift: Jan Christensen).
”Hilser eder Christen Rasmussen lensmann i Gjerpen sogn, Niels Helliesen og Anne Christensdatter med Gud. Vider at for meg har andratt og berettet Suend Nielsen boende på Nordre Grini i bemelte Gjerpen sogn, hvorledes han skal være forårsaket eder å innstevne for eders sannhet å vitne og tilstå, først eder Christen Rasmussen, om det er eder ikke vitterlig, at hans hosboende Christen Simensen såvel som Boell Engelbretsdatter forgangen høst skal ha eder ombedt I ville ta penger av ham for deres resterende skatt af Austad og Fossjord, som de ham i hans landskyld og rettigheter igjen skulle avkorte, hvor meget I av ham på deres vegne har oppebåret og alt annet som eder der om er bevist å tilstå og bekjenne, som I eragter forsvarlig. Desligeste Niels Helliesen og Anne Christensdatter eders sannhet å bevise om der er eder ikke vitterlig at bemelte Suend Grini og hans hustru sa til Christen Oustad og Boell Ingelbretsdatter på Grini klagde seg for de ei der i høst visste å bringe penger til veie for det de resteret av deres landskyld og bad derhos de ei ville strenge dem for meget, efterde de skulle vel betale dem og være i deres minne derfor, om ikke Christen Oustad og hans kvinne da svarte de skulle betale etter hånden som de kunne formå, de vil ei strebe dem så hardt etter eller rykke opp med roten, der om at møte Suend Grini eller fullmektig til den første stevnestue på Rising, og Christen Simensen og hans hustru til samme tid å møte bevisene å påhøre.”

Se andre Gamle diplomer og avskrifter fra Gjerpen av Jan Christensen.

G.br., leilending
Olluff Ougestad
.
Br. 1668.

Kan Olluff Ougestad være identisk med Olluff, som på samme tid drev nabogården Sanni?

Fra skattematrikkelen 1670/71:
”Oustad med Fossejord, Olluff bruger schylder 6 huder, hvoraff Laugmand Chlaus Andersen
ehr eyende 4 huder med bøxell, Christen Simmenssøn 1 hud, 5 skind, Gunner Meens arffuinger
4 shind, och Simen Meens arffuinger 3 shind giffuer schatt 12 Rd.”

Når landskylden her er satt til 6 huder er gården Fossjordet tatt med. Fossjordet (2 huder) var på denne tiden under-
bruk av Augestad.

Se Augestad(1) og Augestad(2).

(C) Gard Strøm.