ved
Gard Strøm

| HJEM | INNHOLD | KILDER | LINKER | ARTIKLER | HJELP |

Oppdatert 25.01.2019

En rettssak fra 1783 angående beliggenheten av grensstenen Galten eller Galtesten.
I skogen mellom Gonsholt og Austad i Siljan og Meen og Enggrav i Gjerpen.

Fornærmede: Brukere av søndre og nordre Gonsholt, Austad, samt Ole Olsen Rød.

Kilde: Siljan Bygdebok. Trolig transkribert av Asbjørn Bakken. Skrevet av fra Siljan Bygdebok i 2014 av G.S. 

Efter hr. Justice Raad og Ober Inspecteur Fabricii ordre af 4de august 1783 indfandt jeg Peter Ostenfeldt mig paa gaarden Gonsholdt, den 7de august for at
undersøge den fornærmelse de tilstødende skal have forøvet i Gonsholt skov, det høygrevelige herskab tilhørende. Og endskiøndt man havde sendt bud til de
tilgrensende at møde, indfandt der sig ingen, uagtet man havde tøvet til kl. 8 løverdags morgen den 8de. Imidlertid fandt jeg Ostenfeldt fornøden at modtage
forklaring af de personer som leilendingene paa Gonsholt, Bendt Jonsen og Jørgen, samt herskabets leilending paa gaarden Røed, Ole Olsen, som har sameie
havn og skov med Jørgen Gonsholt, og følgelig del i fornærmelsen, og det saavel overværelse af bemelte leilendinger som tømmerfogden hr. Johan Severin Hals.
Det blev forklaret at til gaarden Gonsholt modstøder gaardene Meen og Engrav i Hierpen sogn. Derpaa modtaget følgende forklaring:
 

1.   Arne Nielsen, 63 aar gammel, fød her i Slemdahl, og forhen brugt og beboet selveierparten i gaarden Gonsholt, som nu Halvor Meen ejer, samt nu inderst
paa bemelte gaard: at han al sin tiid har hørt og veed at Gonsholt ejere og brugere har holdt sig til Egeskottet, samt paa høyeste Weedeløs eller Svarteberget,
hvor nordre Gonsholt og Røds sameieskov tilstøder eller vedtager, hvilke steder hand kan udvise naar forlanges, og ved han at Meens brugere har hugget
langt inden for de forklarede merkesteder.

2.   Jørgen Jørgensen, inderst paa gaarden Nordre Gonsholt, 66 aar gammel, forklarede strekningen imellem søndre Gonsholt og Meen forholder sig saaledes
som Arne Nielsen haver udsagt med tillæg at strækningen Nordre Gonsholt og tilstødende Meen og Engrav gaaer fra Hugget til den BlaaeBækken hvor
gaarden Sercheland tilstøder. Han sagde ellers at afggagne (avdøde) Helge Jonsen Nordre Gonsholt for ham har fortalt at Gunder Meen engang i hans tiid
haver hugget inde i Nordre Gonsholtskov og at samme avvirke blev efterseet af daværende amtsforvalter Kielman, samt at Gunder Meen for ulovlig skovhugst
maatte bøde 60 rdl.

3.   Niels Larsen, halvingsbruger paa den part i søndre Gonsholt som Halvor Meen ejer, 47 aar gammel, sagde at han aldrig andet havde hørt end at skielnet
(skillet) imellem Gonsholt og Meen har været saaledes som af Arne Nielsen og Jørgen Jørgensen er forklaret, og at der stedse med havning (havn) og hugst
har været holdt sig til bemelte steder uden modsigelse fra tilstøtende, hvilke nu har indgaaet med hugster langt over bemelte delestæder, og vil alting vise sig
nøyere naar man kommer paa stæderne og kand giøre udvisning.

Efter at man saavidt var avangeret (avansert), kom 2 af gaarden Meens brugere, Lars og John Hanssønner, som hver eier 1/6 part i bemelte gaard, hvorpaa
man samtlig forføyede sig væster hen i skoven, der benevnte 2de mænd fremstillede 2de mænd Ole Jacobsen Nærum og Jacob Engelbretsen Espedahl
af Hierpen sogn til at giøre forklaring og udviisning, hvorledes de fra sin siide formeener og paastaaer skiælnet (skillet) bør være imellem gaarden Meen og søndre Gonsholt. Disse 2de mænd aflagde saadan forklaring:
 

Ole Jacobsen Nærum, 60 aar, at hans af hands morbroder, afgangne Hans Jacobsen Meen hos hvem han i sin ungdom blev opforstret, fornam at de bestandig hug til en stor steen kaldes Galten og nord over skarven til en klev og derfra igjennem dalen LangeDahlen kaldet til Schieskiøe udj en øe i vandet, hvor endestaven er, dog gaar Gonsholt ej lenger end til en kaarsvej, hvilket alt han kunde anvise.

Jacob Engelbretsen Espedal, 48 aar, sagde at hans farbroder har vist ham steenen Galten og at skielnet (skillet) imellem Meen og Gonsholt ellers gaaer som Ole Jacobsen har forklaret, hvilke opgivne skielnestæder (delesteder) de og begge udviste.
 

De 3de mænd fra Gonsholts side udviste og deres forklarede strækning og sagde derhos at den steen som de 2de mænd Ole og Jacob har udvist, har de stedse hørt kaldes den "forsvorene Galte" og at den rette Galtesteen skal være længere vester, lige for Egeskottet, og som gaarden Oustad tilstøder paa det sted med Søndre Gonsholt til gaarden Meen, saa var Arve Oustad tilkaldet at møde samme stæds, som og indfandt sig og declarerde at han ikke til nogen fuldkommen vished kunde sige hvilket stæd som var det retteste deelestæd, saasom han vel engang havde opgaaet skilnet imellem Oustad og Meen til den først forklarede Galtesteen, hvor Meen da henholdt sig, men det blev dog ikke afgiort hvor skielnet (skillet) skulle være, følgelig hverken kunde antage eller modsige den anviste Galtesteen.

Til hørsom følge af Deres Velædelheds ordre af 6. Dennes insinueres dette.

Langestrand den 10. Augusti 1795.

Ærbødigst P. OSTENFELDT.